Rejseinfo

Fremmøde

Vi gør opmærksom på, at det er passagerens eget ansvar at beregne den tid, der er nødvendig for at nå til lufthavnen for check-in. Møder man for sent frem, mister man sin plads på flyet.

Mødetid for check-in

I Copenhagen AirTaxi gør vi alt, hvad vi kan for at holde vores planlagte afgangstid. Derfor har vi følgende tidsfrister for vores passagerer vedrørende check-in og ombordstigning. For rejser fra Roskilde Lufthavn er check-in senest 30 minutter før planmæssig afgangstid. For rejser fra Anholt og Læsø er check-in senest 15 minutter før planmæssig afgangstid. Disse tider gælder, såfremt der ikke er givet anden information.

Ændringsmuligheder

Flex

Billetter kan mod et gebyr på kr. 250,- / billet refunderes eller ændres indtil 24 timer før afgang, såfremt der er ledige pladser i samme priskategori. Ved udeblivelse refunderes billetten ikke.

Economy Flex

Billetter kan mod et gebyr på kr. 250,- / billet refunderes eller ændres indtil 7 døgn (7 x 24 timer) før afgang, såfremt der er ledige pladser i samme priskategori ellers betales der også forskellen. Ved udeblivelse refunderes billetten ikke.

Economy

Billetter kan ikke ændres eller refunderes.

Kampagne billetter

Billetter kan ikke ændres eller refunderes.

Børn

Børn, der ikke er fyldt 2 år, skal ledsages af en voksen, og har ikke deres eget sæde.
Børn, der er fyldt 2 år, skal have deres eget sæde.
Børn, der er fyldt 2 år til og med 11 år, rejser på børnebillet.
Børn under 12 år, skal ledsages til en voksen.

Gravide

Følgende regler gælder for gravide passagerer, der flyver med CAT:

0-34 uger: Ingen restriktioner.

35-37 uger: Accepteres mod fremvisning af lægeerklæring, som erklærer at den gravide er i stand til at flyve.

Fra og med 38 uger: Kan ikke rejse med CAT.

Hvis du har spørgsmål, må du gerne kontakte os.

Ombord hos CAT

Alle vores flyvninger er røgfri og alkohol må ikke indtages ombord. Alle passagerer skal efterkomme kaptajnens ordrer. Hvis passagerer, som følge af deres opførsel, er til gene eller på andre måder skaber problemer, vil kaptajnen kunne iværksætte de tiltag, han eller hun finder nødvendige. Dette kan inkludere fysiske begrænsninger og bortvisning fra flyet. Retter en passager sig ikke efter besætningens krav, kan der blive tale om en mellemlanding for at overlade passageren til sikkerhedspersonale eller politimyndigheder. Medvirker en passager på nogen måde til skade,eller uacceptabel opførsel, som medfører udgifter for Copenhagen AirTaxi, vil Copenhagen AirTaxi holde passageren økonomisk ansvarlig.

Bagage

Frit pr. person: 10 kg alt inklusiv.

Vær opmærksom på, at al bagage kan forventes at blive vejet. Ekstra bagage kan ikke medtages, medmindre der er plads, men kan dog eventuelt medtages på efterfølgende flyvninger.

Barnevogne, klapvogne og børnesæder kan kun medtages, hvis der er plads.

Er der plads, vil ekstra bagage blive afregnet efter følgende satser:

Over 10 kg.: pr. kg. kr. 20,- + moms. Minimum kr. 100,- + moms.

Fragt

Fragt medtages kun, hvis der er plads og mod ekstra betaling.

Fragt pr. kg. kr. 10,- + moms.

Minimum kr. 240,- + moms.

Kæledyr

Medtages kun efter aftale – og mod betaling, kr. 150,-
for katte og små hunde på maksimum 6 kg.
For større hunde er det nødvendigt at købe en personbillet.

Helligdage – Ferieperioder

Venligst bemærk, at der på helligdage og i ferieperioder kan være ændinger i fartplanen. Ekstra afgange og ændringer kan ses på www.rutetaxa.dk eller www.aircat.dk

Destinationer

Anholt og Læsø er flyvepladser, der ikke har udstyr til instrumentanflyvning. Det kræver derfor godt vejr (VFR) at beflyve disse pladser. Skulle De være i tvivl om vejret, er De velkommen til at kontakte vores kontor for oplysninger. Det samme gælder for de personer, der evt. skal afhente dig på flyvepladsen.

Aflysninger ved ekstraordinære omstændigheder

Ekstraordinære omstændigheder er hændelser, som ikke kunne være undgået selv om alle rimelige forholdsregler blev truffet. Dette kan for eksempel være: Vejrforhold og konsekvens af vejrforhold fra tidligere afgange.

  • Tekniske mangler som pludselig opstår, og som berører flysikkerheden.
  • Strejke eller anden arbejdskonflikt, som påvirker driften.
  • Begrænsninger i luftrummet som følge af Air Traffic Control (ATC).
  • Pludselig sygdom blandt besætningen, som ikke kunne forudses.
  • Øvrige uforudsete omstændigheder/hændelser som udgør en sikkerhedsrisiko for afgangen.
  • Hvis din afgang bliver aflyst som følge af nogen af disse omstændigheder, vil Copenhagen AirTaxi tilbyde dig alternative Copenhagen AirTaxi afgange uden meromkostninger for dig, forudsat der er ledig kapacitet. Du kan også ændre rejsen til senere afgange, hvor vi har ledig kapacitet. Dette gælder også for eventuel returrejse. Dersom hensigten med din rejse bortfalder, kan du søge Copenhagen AirTaxi om refundering.

Rabatkort “11. tur GRATIS” til både Anholt og Læsø: Køb 11 ture til 10 tures pris. Rabatkortet gælder til alle afgange uanset prisgruppe. Rabatkortets gyldighed er 1 år.

Forbehold for ændringer. Venligst bemærk, at der på helligdage og i ferieperioder kan være ændringer i fartplanen, ligesom vi forbeholder os ret til at aflyse flyvninger, hvor der ikke senest 7 døgn før afrejse er booket billetter.